9. Diskussion

Undersøgelsens resultater

I henhold til min problemformulering, var udgangspunktet for at foretage en undersøgelse af personligheden et forsøg på at finde særlige personlighedsmønstre hos ofre for hustruvold, som kan være medvirkende til, at kvinder i visse samlivssituationer lettere indtager og fastholder rollen som offer. Undersøgelsesudvalget bestod af 54 hustruvoldsofre mellem 18-63 år fra 22 krisecentre, fordelt over hele landet.

Analysen af undersøgelsesudvalgets besvarelser identificerede 5 Invalid Profile af 54 MCMI-III besvarelser med for lave/forhøjede råscores på Åbenhedsindeks (skala X). Derfor blev der foretaget en ny MCMI-III PC-scoring af de resterende 49 MCMI-III besvarelser. Sammenligningen af scoringsresultaterne for N=54 og N=49 (jfr. Bilag 2) viste imidlertid så små forskelle, at alle 54 MCMI-III besvarelser blev anvendt som analysemateriale i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser (jfr.Tabel 3), at hustruvoldsofrene scorede højere på selvforringelsestendens (skala Z) og lavere på social ønskværdighed (skala Y) end de 2 normudvalg, som er anvendt i undersøgelsen. Gennem undersøgelsens 3 analysetrin, MCMI-III´s PC-scoringsprogram (Tabel 4 & 5), non-parametriske korrelationstest (Bilag 4), samt Bonferroni korrektion (Tabel 6) ser det ud til, at der kan dannes konstellationer af generelle, fælles personlighedsmønstre hos hustruvoldsofre.

Disse generelle, fælles mønstre er ængstelig/undvigende (skala 2A), depressiv (skala 2B), dependens (skala 3) og masochisme (skala 8B). Alle samvarierer positivt signifikant (a = .00004) og danner en mulig personlighedskonstellation for hustruvoldsofre (jfr.Tabel 6). En anden mulig personlighedskonstellation for hustruvoldsofre blev fundet, bestående af de fælles personlighedsmønstre skizoid (skala 1) og ængstelig/undvigende (skala 2A). Det narcissistiske personlighedsmønster (skala 5) blev fundet negativt samvarierende med de øvrige fundne mønstre, hvilket indikerer, at der er et omvendt forhold mellem narcissistiske personlighedsmønster og ængstelig/undvi-gende, dependent og masochistiske personlighedsmønster.

Desuden viser undersøgelsens resultater (jfr. Tabel 4), at undersøgelsesudvalget ser ud til at være præget af en højere forekomst af svær personlighedspatologi, end hvad der er gældende for normudvalgene.

I MCMI-III´s PC-scoringsprogram (jfr.Tabel 4) udviste 61,1% af hustruvoldsofrene meget forhøjede BR-scores på det kliniske personlighedsmønster masochisme (skala 8B). Ved cut-off score 85 har 40,7% et masochistisk personlighedsmønster manifesteret som en lettere personlighedsforstyrrelse. For det dependente (skala 3) og depressive (skala 2B) personlighedsmønster gælder dette for henholdsvis 22,2% og 29,6%. For det ængstelig/undvigende personlighedsmønsters (skala 2A) vedkommende har 18,5% manifesteret dette som en personlighedsforstyrrelse. Frekvensen for masochistisk personlighedsforstyrrelse hos hustruvoldsofrene er 4,1 gang højere i sammenligning med Millon´s kliniske normudvalg, dependent personlighedsforstyrrelse optræder 2,8 gange hyppigere og depressiv personlighedsforstyrrelse 2,2 gange hyppigere end i dette normudvalg.

En sidebemærking i forbindelse med MCMI-III´s kliniske personlighedsmønster skala 8B (masochistisk) er, at Millon (Millon, 1997, p.18) kalder denne skala for "Self-Defeating Personality Disorder" (selvudslettende, min oversættelse), hvor den danske oversættelse af MCMI-III (Elklit & Simonsen, 2001) benævner denne skala med "Masochistisk" personlighedsmønster. Et af feministernes kritikpunkter i forbindelse med undersøgelser af hustruvoldsofre er netop, at kvinder, der er udsat for hustruvold, ikke skal opfattes som masochister (Karpatschof, 1983; Walker, 1979). Begrundelsen er, at masochister opfattes som kvinder, der har et særligt behov for at blive behandlet voldsomt seksuelt og ligefrem nyder det (Mchugh et al., i Denmark & Paludi, 1993, p.520). Begge benævnelser "Masochistic" og "Self-Defeating Personality Disorder" er fjernet fra DSM IV (Walker, 2000, p.102).

Opfattelsen af feminin masochisme som lystfølelse og seksuel tilfredsstillelse ved at blive udsat for smerte og underkastelse er opstået i den klassiske psykoanalyse, hvor Freud (Shainess, 1979) definerer masochisme som en personlighed, der ønsker at blive behandlet som et lille, hjælpeløst og dependent barn og specielt som et uartigt barn, der skal/vil straffes (Ibid. p.178). Ifølge psykoanalysen styres mentale processer af et lystprincip (libido), samtidig er hjælpeløshed og passivitet i Freud´s forståelse et feminint træk, så lystfølelse og lidelse ligestilles med passiv underkastelse og kvindelighed. Millon´s forståelse af "Self-Defeating" (Millon, 1997, p.18) er imidlertid ikke kædet sammen med nydelsen, men med lidelsen med baggrund i personens funktionsmåde med hensyn til polariteter i lyst/smerte.

Yderligere vil jeg henvise til Millon (1997), der antager, at personlighedsmønstre vil komme til udtryk i en konfiguration eller en personlighedstype, hvori flere personlighedsmønstre samvarierer (Ibid. p.79) og ikke som et "rent" klinisk personlighedsmønster. Det betyder hermed, at personlighedsmønstrene i MCMI-III overlapper hinanden i konstellationer, med tendens til, at ét enkelt kan være mere dominerende end de andre afhængig af personens øvrige psykiske konstitution. Desuden forekommer der gradueringer i personlighedskonstellationen, på grund af samvarians med andre personlighedsmønstre og kliniske syndromer (Ibid. p.87). For eksempel vil det hos nogle kvinder være et depressive personlighedsmønster, der er mest dominerende, mens det hos andre kan være svær klinisk depression, der manifesterer personlighedskonfigurationen.

Fælles personlighedsmønstre

Undersøgelsens resultater efter Bonferroni korrektionen (jfr.Tabel 6) viser et højt positivt signifikansniveau mellem ængstelig/undvigende, depressiv, dependent og masochistisk personlighedsmønster. Denne konstellation af personlighedsmønstre samvarierer positivt signifikant med de kliniske syndromer angst (skala A), dystym forstyrrelse (skala D) og skizotypal personlighedspatologi (skala S) og med svær depression (skala CC). Samtidig viser korrektionen et højt positivt signifikansniveau mellem skizoid (skala 1) og ængstelig/undvigende (skala 2A) og et højt negativt signifikansniveau mellem narcissistisk (skala 5) og alle andre kategorier på Bonferroni korrektionen.

Undersøgelsens resultater understøttes af høje scoringer på MCMI-III modificerende indekser, selvforringelsestendens (skala Z) og lave scoringer på social ønskværdighed (skala Y) i forhold til de 2 normudvalg. Dette indikerer deltagernes generelle usikkerhed og ambivalens, idet svarene udviser (skala Z) tendens til at overdrive psykiske symptomer og samtidigt (skala Y) ønske at præsenterer sig selv så afbalanceret som muligt (jfr. side 67).

Til støtte for mine undersøgelsesresultater fandt Strauss (1996) i sin kvalitative undersøgelse af hustruvoldsofre (jfr.side19) en signifikant (p=<.001) høj frekvens ved cut-off scores 85 på ængstelig/undvigende, dependent og masochistisk personlighedsmønstre. Frekvensen på bordeline personlighedsforstyrrelse var signifikant med p=<.05. Undersøgelsen viste, at 60,6% af hustruvoldsofre (N=38) og 21% af tidligere hustruvoldsofre (N=17) scorede højt på en personlighedsforstyrrelse (Strauss, 1996, p.88). Disse tal kunne tolkes i retning af, at personlighedsmønstrene ængstelig/undvigende, dependent og masochisme kan være generelle og fælles for kvinder, der bliver ofre for hustruvold og at kvinder, der forlader et voldeligt forhold får det psykisk bedre.

Yderligere støtte til mine undersøgelsesresultater er, at Walker (2000, p.214) i sine fortsatte studier af "The Battered Woman Syndrome" finder, at 400 ofre for vold i ægteskab/samliv scorer højt på depression (CEC-D-scale) (Ibid. p. 289). Ofrene scorede imidlertid lavt på selvagtelse (self-esteem) og kontrol over eget liv (Locus-of-control) (Ibid. p.250-251), hvilket Karpatschof (1983, 1985) også har fundet i sin undersøgelse af 7 voldsramte kvinder i Dannerboligerne (jfr.side 21). Disse kvinders selvværdsfølelse og selvkontrol viste sig realistiske efter opholdet, mens kvindernes afhængighed (den følelsesmæssige binding) til den voldelige mand forblev intakt.

Modsat Walker´s undersøgelsesresultater har Lee-Hargrove (1995, p.87) i sin undersøgelse af hustruvoldsofre fundet, at kvinderne ikke følte, de havde kontrol over deres liv. De følte sig magtesløse og forvirrede i det voldelige forhold og troede ikke, at de selv kunne gøre noget for selv at ændre på dette (Ibid.p.88).

For at samle disse undersøgelsesresultater til en forståelse af personligheden hos ofre for hustruvold, henviser jeg til Millon (1997, p. 80), der mener at dependens kan være det dominerende mønster i konstellation med ængstelig/undgåelse, depressiv og masochisme.

1. konstellation: Dependens som dominerende træk

Den dependente personlighed er præget af et overdrevent behov for tilknytning til andre, er hjælpeløs og har tendens til at trække sig fra voksne ansvarsområder (Ibid. p.18). I konstellation med ængstelig/undvigende, depressiv og masochistisk personlighedsmønstre, kan den dependente personligheds deskriptive funktionsniveau analyseres som: føjelig, naiv, pessimistisk, uselvstændig og dagdrømmende.

Personlighedens deskriptive strukturniveau kan analyseres som værende svag, skrøbelig, afhængig, umoden og dysforisk (Elklit & Simonsen, 2001, p.42). Denne personlighedskonfiguration (1.konstellation) hos hustruvoldsofre vil jeg, med baggrund i Millon´s teori og deskriptive analyseniveauer forsøge at relatere til indlært hjælpeløshed i "The Battered Woman Syndrome" (jfr. side 42).

Belyst under Millon´s personlighedsteoretiske synsvinkel, er det depression Walker fandt som det dominerende træk hos hustruvoldsofre, der sammen med lave scores på selvagtelse lægges til grund for, at kvinder udvikler hjælpeløshed. Lave scores på selvagtelse er imidlertid ikke forbundet med den depressive personlighedsprototype i Millon´s personlighedsteori (jfr. side 52), men da depressive personlighedsmønster samvarierer positivt med ængstelig/undvigende, dependens og masochisme (Strauss, 1995) kan det dependente personlighedsmønster ifølge Millon (1997, p.87) være et dominerende mønster i denne konstellation. Hjælpeløshed, magtesløshed og føjelighed er også deskriptive funktions- og strukturniveauer for den dependente personlighedsprototype (jfr. side 52), sammen med et overdrevet behov for at være tilknyttet (afhængig af) andre (ægtefælle/samlever). Derfor tolker jeg indlært hjælpeløshed hos ofre for hustruvold som værende knyttet til en dependent personlighedsforstyrrelse.

Denne ovennævnte dependente personlighedskonfiguration (1. konstellation) kommer netop til udtryk i Walker´s teori om "Voldens cyklus" (jfr.side 41), hvor den gensidige afhængighed (følelsesmæssige binding) udfordres og manifesteres i voldssituationer. Forklaringen på kvindens reaktion er, at hun holder af den angrende mand efter voldssituationen og vil gerne fortsætte samlivet med ham. Kvindens reaktion kunne også tolkes som den dependente personligheds desperate forsøg på at fastholde manden/samlivet for at undgå separation og ensomhed. Hendes forsøg på at mildne mandens voksende aggression kan tolkes som føjelighed/svaghed og hendes tro på, at voldssituationen ikke gentager sig, kan tolkes som naivitet/umodenhed.

En yderligere støtte til min antagelse om, at dependens er et fremherskende personlighedsmønster hos ofre for hustruvold, er at kvinderne i Lee-Hargrove´s (1995) undersøgelse, rapporterede, at de først og fremmest forblev i det voldelige forhold, fordi de frygtede for deres evne til at leve et selvstændigt liv. Dernæst var begrundelsen, at de forblev, fordi børnene skulle vokse op i en familie og fordi de troede, at manden ville ændre sig, så volden stoppede (Ibid. p.105).

Sammenfattende synes min hypotese at være bekræftet (jfr.side 12), idet jeg antog at stor afhængighed (dependens) i kombination med mandens aggression, kan medvirke til, at kvinden påtager sig offerrollen og fastholdes i et voldeligt ægteskab/samliv. Fra resultaterne fra min undersøgelse synes ængstelig/undvigende, depressiv, dependent og masochistisk (1.konstellation) at være særlige personlighedsmønstre hos ofrene for hustruvold. Disse personlighedsmønstre samvarierer til en konfiguration med dependens som dominerende personlighedsmønster.

2. konstellation: Ængstelig/undvigende som dominerende træk

I mit undersøgelsesudvalg blev der fundet en anden mulig personlighedskonstellation bestående af skizoid og ængstelig/undvigende personlighedsmønstre (jfr.Tabel 6). I den non-parametriske korrelationstest (Bilag 4) samvarierer skizoid og ængstelig/undvigende personlighedsprotopyper med et højt positivt signifikansniveau (p=<.0005) og med masochisme (p=<.005). Konstellationen samvarierer positivt signifikant (p=<.0005) med de kliniske syndromer somatoform forstyrrelse (p=<.0005), dystym forstyrrelse (p=<.01) og med svær depression (p=<.0005).

Ifølge Millon (1995, p.80) kan denne konstellation have ængstelig/undvigende som det dominerende mønster. Skizoide og ængstelig/undvigende personlighedsprototyper præges begge af gennemgribende mønstre af tilbagetrækning eller hæmning i sociale relationer, som starter tidligt i voksenalderen. Ved skizoid personlighedsprototype ses et indskrænket udtryk for følelser i en række interpersonelle sammenhænge og den ængstelig/undvigende personlighedsprototype præges af oplevelse af utilstrækkelighed og er sensitiv over for negativ vurdering (Elklit & Simonsen, 2001, p.23).

Den ængstelig/undvigende personlighedskonfigurations deskriptive funktion- og strukturniveau synes at passe på "The Battered Woman Profile" (jfr. side 19). Lee-Hargrove (1995) har udforsket og defineret "The Battered Woman Profile", som en konstellation af høje T-scores på de MMPI-2 skalaer, der måler irritation, skyldfølelse og fremmedgjorthed (skala 4: schizophrenia), ængstelig og mistroisk adfærd og handlinger (skala 6: psychopatic deviate), dysfunktionel tænkning, social afsondrethed og usikkerhed (skala 8: paranoia). Disse MMPI-2 skalaer synes umiddelbart at svare til MCMI-III personlighedsmønstre skala 1 (skizoid), og skala 2 (ængstelig/undvigende), dog med den forskel, at der ved MCMI-III personlighedsmønstrene ved cut-off 85 er tale om milde personlighedsforstyrrelser. "The Battered Woman Profile" kan derimod tolkes som værende samvarians af svære personlighedspatologier, tilsvarende skizotypal og paranoid i MCMI-III.

Denne ovennævnte ængstelig/undvigende personlighedskonfiguration (2. konstellation) synes at komme til udtryk i offerrollen (jfr. side 32). En konstant oplevelse af utilstrækkelighed og en overdrevet følsomhed over for negativ vurdering vækker latente skyld- og skamfølelse hos den ængstelige/undvigende personlighedstype. Offerrollen er, sammenlignet med personlighedstypen, også tilbageholdenhed i intime forhold på grund af frygten for at blive skældt ud, kritiseret og afvist og kvinden magter derfor ikke at bryde med volden.

Sammenfattende synes første spørgsmål i min problemformulering at blive besvaret bekræftende. Der er i undersøgelsen fundet særlige personlighedsmønstre hos hustruvoldsofre i form at én personlighedskonstellation (1.konstellation) med stor afhængighed som dominerende træk og en anden personlighedskonstellation (2.konstellation) med ængstelig/undvigende som dominerende træk. Begge personlighedskonstellationer kan med baggrund i nævnte definitioner forstås som værende medvirkende til, at hustruvoldsofre lettere indtager og fastholder rollen som offer. Dette ser ikke ud til at gælde for det narcissistiske personlighedsmønster.

3. konstellation: Narcissisme som dominerende træk

Ifølge Millon (1997) er det narcissistiske personlighedsmønster stærkt dominerende og vil devaluere andre personlighedsmønstre, med hvilke det er i konstallation. I undersøgelsen (jfr. Tabel 6) samvarierer det narcissistiske personlighedsmønster signifikant negativt med personlighedsmønstrene ængstelig/undvigende, dependent, masochisme og med dystym forstyrrelse og svær depression.

Den narcissistiske personlighedsprototype er kendetegnet ved en udpræget tendens til grandiositet, i fantasi og i adfærd, behov for beundring og manglende evne til empati (Elklit & Simonsen, 2001, p.30). Karakteristikken peger i retning af en pralende, selvsikker person med tendens til at devaluere andre. Personen er udnyttende i sine interpersonelle relationer ved ikke at være opmærksom på andres følelser og behov. En kølig arrogant facade kan dække over en skrøbelig selvværdsfølelse, som gør personen meget sårbar overfor kritik og følelse af nederlag. Udadtil fremstår personen måske upåvirket af andres negative reaktioner, men indadtil føler hun sig ydmyget og krænket. Reaktionen kan ofte være aggression, hvilket fører til social tilbagetrækning for at beskytte grandiositeten.

Netop aggressionen adskiller narcissistiske personlighedsmønster fra ængstelig/undvigende, dependent og masochisme og kan være den dimension, som bevirker en negativ korrelation mellem disse mønstre. Differentieringen mellem et narcissistisk personlighedsmønstre og øvrige mønstre i offerrollen synes at bero på graden af stabilitet i selvbilledet, hvor narcissisten udviser relativ stabilitet. Endvidere vil den narcissistiske personlighed afspejle relativt fravær af selvdestruktiv adfærd, impulsivitet og separationsangst (Czapkowski, 1999, p.78).

Dette kan tolkes som en personlighed, der siger fra overfor situationer, hun ikke ønsker at deltage i, men tolkningen kan ikke verificeres i denne undersøgelse. I undersøgelsesudvalget (jfr. Tabel 4) er frekvensen for det narcissistiske personlighedsmønster det halve i forhold til det normative udvalg af kvindelige psykologstuderende.

For at belyse det andet spørgsmål i min problemformulering, som også synes at være besvaret bekræftende, vurderes de personlighedsforstyrrelser, som undersøgelsen har fundet i undersøgelsesudvalget (jfr.Tabel 6).

Personlighedsforstyrrelser

Ved svære personlighedsforstyrrelser og kliniske personlighedspatologier viser undersøgelsesresultaterne (jfr. Tabel 4) en høj forekomst af svær personlighedspatologi. Personlighedsmønstrenes samvarians med psykopatologier skizotypal og borderline (jfr. Bilag 4) er udtryk for, at personlighedsforstyrrelser er til stede i undersøgelsesudvalget.

Skizotypal samvarierer med borderline og paranoid personlighedsforstyrrelser med et højt signifikansniveau (p=<.0005) i undersøgelsen. I Bonferroni korrektionen (jfr. Tabel 6) ses, at det dependente og masochistiske personlighedsmønster kan være manifesteret i en borderline personlighedsforstyrrelse og at det ængstelig/undvigende og depressive personlighedsmønster kan være manifesteret i en skizotypal personlighedsforstyrrelse. Begge psykopatologier samvarierer desuden med tankeforstyrrelser (skala SS) og vrangforestillinger (skala PP).

Borderline personlighedsprototypen (Elklit & Simonsen 2001, p.45) har tendens til impulsivitet, lunefulde humørsvingninger, følelsesmæssig labilitet, manglende selvkontrol med affektudladninger samt konfliktsøgende adfærd, især i forbindelse med frustration. Borderline personligheden er angst for separation og for at blive forladt i en sådan grad, at personen udviser forandringer med hensyn til affekt, tænkning og adfærd ved reale eller indbildte trusler om at blive forladt (Ibid. p.46). Personen udtrykker tanker og trusler om selvmord og selvskader i sikker forvisning om, at den anden ikke vil svigte, men vil tilgodese personens behov og etablere en symbiotisk relation (Millon, 1995, p. 18). Borderline prototypen er således langt mere markant i sit adfærdsudtryk end dependent og maschoistisk personlighedsprototypene, som borderline har fællestræk med.

For den skizotypale personlighed (Ibid. p.43) er kriterierne et gennemgribende mønster af manglende adfærds- og forholdemåder i sociale og interpersonelle forhold, som skyldes en besynderlig og til tider bizar opførsel, der overskrider normer for almindelig omgang med andre. Personen udviser tilbagevendende sociale, indviklede tilstande og falske forestillinger om stort set alt. Er mistænksom og angst for nærhed, men udviser alligevel få forsøgsvise tilknytninger og personlige forpligtelser. Den skizotypale personlighed har fællestræk med skizoid og ængstelig/undvigende personlighedsprototyper, som udviser mildere adfærdstræk.

Fælles for de to ovennævnte personlighedspatologier er, at de er langt mere markante i deres udtryk end de tilsvarende personlighedsmønstre, også med hensyn til konstellationen af de personlighedsmønstre, de kan indgå i og det udtryk, hvormed personen nærmer sig en psykiastrisk diagnose (Millon, 1997). Man kan udmærket være forvirret, forstyrret og depressiv uden at møde de formelle diagnostiske kriterier for disse symptomtilstande. Alligevel er der blandt personer som udviser disse kriterier, nogle der har det meget dårligere end andre.

Med hensyn til behandlingsmuligheder ved svær personlighespatologi, er det ofte den diagnostiske prototype, der bestemmer personens psykopatologi. Således har Hansen (1991, p.55) erfaret, at når hustruvoldsofre henvises fra skadestue til psykiatrisk afdeling, registreres indlæggelsen ikke altid som voldsbetinget. Voldsramte kvinder, som har boet i Dannerboligerne og som har haft en eller flere psykiatriske indlæggelser bag sig, kan berette, at de ikke har talt om volden ved indlæggelsen og de der gjorde, er ikke blevet hørt (Christensen, 1984, p.38). De er derfor blevet behandlet for deres depression eller anden psykiske lidelse og er så vendt hjem til manden igen.

Der er altså nogen risiko for, at hustruvoldsofre med en fremherskende dependent eller ængstelig/undvigende personlighedskonstellationer kan fejldiagnosticeres, når disse mønstres funktionsniveau kan kompliceres af samvarians med personlighedspatologierne: skizotypal og borderline samt de kliniske syndromer: somatoform og dystym forstyrrelser, PTSD og svær depression (jfr.Tabel 6).

Det er blandt andet med hensyn til differentialdiagnose, at MCMI-III kan være et nyttigt værktøj for en psykolog i forbindelse med en visitationssamtale ved indflytning på krisecenter.

Sammenfatning

Opsummerende kan det konstateres, at resultaterne fra min undersøgelse af personligheden hos ofre for hustruvold understøttes af tidligere empiriske studier og fremførte teorier om hjælpeløshed (The Battered Woman Syndrome) og stor afhængighed af et andet menneske (Voldens cyklus). Undersøgelsesudvalget udviste usikkerhed og ambivalens i form af tendens til selvforringelse samtidig med ønske om at fremstå psykisk afbalanceret.

Der blev fundet fælles generaliserede personlighedsmønstre, i to personlighedskonfigurationer med dependens som dominerende træk i den ene og ængstelig/undvigende som dominerende træk i den anden. Undersøgelsesudvalget syntes at være præget af en højere forekomst af personlighedsforstyrrelser i forhold til 2 normudvalg.

Dependens og ængstelig/undvigende blev fundet som dominerende træk hos ofrene for hustruvold. Samme dominerende træk udvises i offerrollen, der er blevet defineret ved afhængighed til et andet menneske, samt føjelighed, tilbageholdenhed og umodenhed i form af manglende tro på/evnen til selvstændighed.

Hermed synes min hypotese at være bekræftet og mine spørgsmål i problemformuleringen af være besvaret.

Samtidig vil jeg pege på den mulighed, der ligger i krisecentrenes psykologfunktion og som kan holdes indenfor de særlige aftaler i driftsoverenskomsten. Muligheden for, at en psykolog parallelt med visitationssamtalen kan foretage en differentialdiagnostisk eller psykodynamisk vurdering af den voldsramte kvindes dominerende personlighedsmønster er hermed til stede. Vurderingen kan ligge til grund for, hvordan det sociale og pædagogiske hjælpearbejde skal struktureres og samtidig være en parameter for, om der er behov for anden behandling, som ligger udenfor institutionen.

Elklit & Simonsen (2001) fremlægger anvendelsen af MCMI-III i vurdering af personlighedesmønstres dominans i behandling af personlighedsforstyrrelser. MCMI-III kan fungere som det terapeutiske værktøj, der kan styre valg af fokus og strategi for samtalen/behandlingen. Endvidere er MCMI-III en støtter ved vurderingen af sammenhænge mellem klientens ydre symptomer og adaptive handlemåder. Det er blandt andet i forhold til vurderingen af den voldsramte kvindes krisetilstand og psykiske udtryk, at MCMI-III kan være nyttig.



Til   10. Konklusion

Til   Forsiden