6. Undersøgelse af personlighedsmønstre

Udgangspunkt for undersøgelsen

Et af kritikpunkterne i litteraturen, der omhandler hustruvold (f. eks. i Aasland, 1992; Karpatschof, 1983; Walker, 1979) er, at alt for mange undersøgelser af hustruvold tager udgangspunkt i den forslåede kvinde og i volden og ikke i de hændelser, der lægger op til volden. Min antagelse er, at kvindernes personlighed og offerrolle har betydning for de hændelser, der lægger op til volden. Dels fordi hun ikke formår at sætte grænser for, hvad hun vil finde sig i og dels fordi manden godt ved det. Mit udgangspunkt for at foretage en undersøgelse af personligheden i forbindelse med hustruvold er, at jeg vil afsøge, om der hos hustruvoldsofre findes fælles personlighedsmønstre, som kan forklare, hvorfor kvinderne påtager sig offerrollen.

Det empiriske formål med at foretage en undersøgelse er, at få information om ofrenes tanke-, følelses- og handlingsliv. Ud fra undersøgelsens resultater vil jeg forsøge at vurdere disse kvinders grundlæggende karakteristika. Ifølge Brun & Knudsen (1998, p.13) er en psykologisk undersøgelse en metode til at belyse intellektuelle, abstrakte og praktiske kompetencer, karakter og personlighedsmønstre samt en eventuel forekommende psykopatologi. Den undersøgelsesmetode jeg vælger, skal således kunne afdække såvel den kognitive som den personlighedsmæssige struktur hos hustruvoldsofre.

Psykologiske test- og målemetoder

Udviklingen af psykologiske test- og målemetoder til indsamling af data, som kan afdække personlighedsmønstre og -patologi finder sted på baggrund af omfattende forskning og udvikles kontinuerligt. Indsamling og behandling af data kan foretages efter to forskellige principper, kvalitativt eller kvantitativt. En kvalitativ undersøgelsesmetode hviler på et hermeneutisk videnskabsideal, hvor de indsamlede data fortolkes ved hjælp af en teori for at forstå et fænomen eller en sammenhæng (Kruuse, 1999, p. 22), hvorimod en kvantitativ undersøgelsesmetode udgår fra et empirisk eller nomotetisk videnskabsideal, hvor data transformeres til talform, hvorpå der kan udføres beregninger, for at finde og formulere sammenhænge, der kan determinere et fænomen eller en sammenhæng (Ibid. p. 19).

Psykologien som videnskab befinder sig således mellem de hermeneutiske og de klassiske, naturvidenskabelige videnskabsidealer, men denne adskillelse mellem fortolknings- og forståelsestraditionerne er ikke nødvendigvis en kløft, idet forståelse ikke udelukker forklaring og visa versa. Man kommer imidlertid til kort, hvis man forsøger at forstå et fænomen eller en handling ved udelukkende at holde sig til det bevidst mente eller intenderede, fordi valg af videnskabsideal i virkeligheden kan forstås som en parameter for, at dataindsamling foregår efter principper som sikrer en omhyggelig og systematisk søgen efter viden.

Kravet til en psykologisk undersøgelsesmetodik er, at den er valid, objektiv og reproducerbar og dermed pålidelig (Brun & Knudsen, 1998; Kruse, 1996). Undersøgelsens validitet er nemlig et udtryk for, at de resultater, der fremkommer, er gyldige for det undersøgte og at den sammenhæng, der umiddelbart ser ud til at være, nu også er en reel sammenhæng og ikke bygger på en tilfældighed. Der findes ikke en simpel, konkret metode til at vurdere graden af validitet, men statistiske metoder kan afgøre i hvilken grad, resultaterne af en undersøgelse er pålidelige (Kruuse, 1999, p. 259). For eksempel kan en undersøgelses pålidelighed testes ved, at den udføres to på hinanden følgende gange på samme persongruppe, eller ved at den udføres samtidig på to grupper, der er udvalgt efter ens præmisser. En psykologisk undersøgelse af personligheden er ligeledes et multiviatisk princip.

Metodeovervejelser

Mine metodiske krav til indsamling af viden om ofre for hustruvold er, at metoden skal være anvendbar til både at finde bredden og dybden af forskellige personlighedsmønstre, med henblik på at finde fællestræk, men samtidig skal den også kunne anvendes som et let, håndterligt redskab for en psykolog til en individuel vurdering af et hustruvoldsoffers psykiske tilstand for eksempel ved indskrivningen på et krisecenter.

I tidligere undersøgelser af hustruvoldsofre (Karpatschof, 1983; Walker, 1979) er der anvendt metoder der kendetegnes ved case-studier eller kvalitativte forskningsinterviews. Et forskningsinterview kan være struktureret, således at interviewet styres med en række på forhånd fastlagte spørgsmål, eller det kan være semi-struktureret med plads til en dybere dialog. Den metodologiske fordel ved den semi-strukturerede interviewform er, at man modvirker den cirkularitet, der kan være indbygget i et spørgeskema og i det helt strukturerede interview, hvor spørgsmål eller svarmuligheder kan være ledende og hermed selvbekræftende.

Forskningsinterviewet har den fordel, at der er en umiddelbar kontakt mellem interviewer og respondent, som gør det muligt at fortolke respondentens reaktioner og interviewet kan finde sted samtidig med en visitationssamtale ved indflytning på et krisecenter. Men som undersøgelsesmetode til at finde eventuelle fællestræk hos ofre for hustruvold, har metoden dog visse ulemper. Det vil ikke direkte være muligt at gentage undersøgelsen og hermed bliver det vanskeligt at generalisere de fundne resultater. Der kan forekomme ukorrektheder i undersøgelsens resultater som følge af, at ofrene vil blive interviewet på krisecentre, i uvante omgivelse, hvor nogle af dem måske ønsker at give et mere positivt billede af sig selv for at signalere, at de er stærke og har situationen under kontrol. Andre vil måske give et mere negativt billede af sig selv end nødvendigt for at få forståelse for den situation, de befinder sig i og dermed slippe ansvaret for sig selv og sine børn.

Alt dette vil påvirke undersøgelsesdeltagernes typiske adfærd og den information, der indhentes. Herudover kan interviewerens eventuelle fordomme/forudindtagethed overfor en bestemt teori også være med til at påvirke interviewforløbet i retning af et mere kritisk/formidlende syn på undersøgelsens resultater. Det giver undersøgelsen et objektivt validitetsproblem, men til trods herfor har denne forskningsmetode gennem tiden alligevel bidraget med ny viden. Foruden Walker´s teori om "The Battered Woman Syndrome" (Walker, 1979, 2000) kan nævnes at Freuds case-studier har bidraget til den almindelige psykologiske viden om personlighed og dens patologi og Piagets psykoanalytisk inspirerede interviews af sine egne børn har givet banebrydende viden indenfor kognitiv udviklingspsykologi (Kvale, 1997).

Da min undersøgelse har til formål at skaffe generaliseret viden om en bestemt gruppe mennesker og jeg desuden vil vurdere metoden med henblik på dens anvendelse som diagnostisk redskab for individuel vurdering, vælger jeg en psykometrisk test, en spørgeskemametode til dataindsamlingen. Hermed er mulighed for direkte kontakt til respondent ikke længere tilstede, til gengæld er der mulighed for at nå ud til langt flere undersøgelsesdeltagere. Dataindsamling via forskningsinterviews er mere tids- og ressourcekrævende end dataindsamling via spørgeskemametoden.

Psykometriske prøver er kvantitative undersøgelsesmetoder og udviklet på basis af empiri, idet prøvernes normer bygger på målinger, objektivering og standardisering af resultater fra mange og store populationsundersøgelser. Denne kvantificerbarhed gør, at psykometriske prøver giver muligheder for en bredere personlighedsbeskrivelse og anses derfor også for at være mere objektiv end en projektiv prøve eller et kvalitativt interview (Brun & Knudsen, 1998, p.117).

En diagnostisk vurdering af personligheden må som nævnt ikke hvile alene på én enkelt undersøgelse. Her kommer det multiviatiske princip ind, idet der kræves både interview, psykometriske tests, projektive prøver og observationer for at indsamle tilstrækkelige data og ingen af prøverne må stå alene (Ibid., p. 21). Men det er heller ikke denne undersøgelses sigte at diagnosticere personligheden med henblik på eventuelle patologiske personlighedsforstyrrelser. Det primære teoretiske formål er på systematisk vis at indsamle tilstrækkelige oplysninger om en gruppe ofre for hustruvold for at udforske træk og mønstre ved deres personlighed, med henblik på at finde fælles personlighedsmønstre, som kunne relatere sig til offerrollen. Hertil er det mit mål at afprøve en metode, som er anvendelig for psykologer sammen med andre behandlere og hjælpere til at indsamle erfaringer og skabe et vidensgrundlag for en bedre og mere individuel behandling af ofre for hustruvold.

MCMI-III

Den metode, jeg vælger at anvende hertil, er Millon Clinical Multiaxial Inventory (MCMI-III). Det er en spørgeskemametode og et ofte anvendt måleinstrument i USA til kortlægning af personlighedskarakteristika og til afdækning af personlighedsproblematikker og personlighedsforstyrrelser. Det primære formål med MCMI-III er at skaffe supplerende information med henblik på at foretage vurderinger og behandlingsbeslutninger om enkeltpersoner med følelsesmæssige og intrapersonelle problemer (Elklit & Simonsen, 2001, p.7).

MCMI-III består af 175 items i form af udsagn og har 2 svarmuligheder: Rigtigt (R) eller Forkert (F). Besvarelsen er overkommelig for de fleste og kan udføres på under 30 minutter. Ordforrådet svarer til ca. 8. klasse niveau (Elklit & Simonsen, 2001, p. 5). Til denne undersøgelse er MCMI-III vedhæftet et ekstra ark med 5 spørgsmål, som udgør den demografiske del af undersøgelsen. Svarene vil vise kvindens alder, antal børn, om hun har arbejde eller ej, hvor længe volden i ægteskabet/samlivet har stået på samt det antal gange hun havde boet på krisecenter.

MCMI-III ser jeg derfor som ideel til måling af strukturen eller mønstrene i en personlighed, som er under påvirkning af voldsom stress, som jeg antager kvinder er, når de flygter/flytter fra en voldelig ægtemand/samlever. På grund af relativ enkelhed i både administration og tilgængelighed af MCMI-III´s computerscoringprogram, vil MCMI-III kunne anvendes af psykologen i forbindelse med en visitationssamtale. Desuden foreligger MCMI-III på dansk, oversat og bearbejdet af Elklit & Simonsen (2001), hvorfra jeg har erhvervet såvel spørgeskema som PC-scoringsprogrammet hertil.

Undersøgelsesmetoden

MCMI-III er som nævnt et selvrapporteringsskema med 175 items (udsagn), der giver er bred dækning af Millon´s forskellige karakteristiske personlighedsprofiler (jfr. side 55-58) og er konstrueret i overensstemmelse med DSM-IV kriterierne for akse-II personlighedsforstyrrelser. MCMI-III er udformet med skalaer, grupperet med 14 personlighedsmønstre og 10 kliniske syndromer, der skelner mellem akutte kliniske forstyrrelser (akse I i DSM IV) og vedvarende personlighedskarakteristika (akse II i DSM IV).

Den personlighedsprofil, der scores, baserer sig på de i alt 24 kliniske skalaer og kan fortolkes således, at den illustrerer samspillet mellem vedvarende karakterologiske mønstre og aktuelle kliniske syndromer (Ibid., p.5). Ud over personlighedsmønstre, svær personlighedspatologi samt kliniske og psykotiske syndromer, scores også validiteten af usandsynlige udfald eller resultater i scoringsprogrammet.

I databehandlingen optælles besvarelserne af MCMI-III i råscores på alle de forskellige skalaer og konverteres til baserate scores (BR-scores). BR-scores er et pointsystem som reflekterer hyppigheden og prævalensen på de forskellige personlighedsmønstre og kliniske syndromer i MCMI-III´s normudvalg, som bygger på kliniske personlighedsvurderinger (Millon, 1997, p.6). For de kliniske syndromers vedkommende (akse I) følger dette normudvalg nøje kriterierne fra DSM IV, og for personlighedsmønstrene vedkommende (akse II) er det både DSM IV og Millon´s personlighedsteori, der ligger til grund for vurderingerne (Ibid. p.90).

Tabel 1 viser opstillingen over MCMI-III skalaer og deres inddeling i diagnostiske kategorier, samt det antal udsagn (items) der indgår til beregning af råscores for hver enkelt.

BR-scores har en rækkevidde på 0 - 115, der som nævnt angiver udbredelsen af bestemte personlighedsmønstre og symptomtilstande i den population, der måles. En BR-scoring på 60-74 repræsenterer 50 percentilen for alle personer, som den mest udbredte i en klinisk population. BR-scores på 75-84 repræsenterer cut-off scores, for at et klinisk signifikant personlighedmønster eller personlighedssyndrom er tilstede og BR-scores på 85-115 repræsenterer cut-off scores for, at mønsteret eller syndromet er fremherskende for undersøgelsesdeltageren (Elklit & Simonsen, 2001, p. 8).

Elklit og Simonsen (2001, p.7) gør opmærksom på, at netop brugen af BR-scores frem for T-scores, udmærker MCMI-III til forskel fra andre personlighedstests. T-scores tager ikke højde for hyppigheden af den egenskab, der måles, men sammenligner i stedet det målte med en standardiseret population (Millon, 1997, p.59). Hermed antages at prævalensraten for alle forstyrrelser er ensartede i en bestemt population, at der for eksempel skulle være lige mange depressive og skizoide i en bestemt population. I modsætning hertil søger MCMI-III at udvælge den procentvise fordeling af de personer, som faktisk har den eller de egenskaber, der undersøges for.

Rekrutteringen til undersøgelsen

Undersøgelsen tager sin begyndelse med en lokalisering af de familie- og kvindekrisecentre i Danmark, hvorfra jeg har mulighed for at rekruttere undersøgelsens deltagere (jfr. Bilag 1). I første omgang henvender jeg mig skriftligt til 41 krisecentres daglige leder/koordinator med forespørgsel, om de vil være mig behjælpelig med at formidle kontakt til ofre for hustruvold i krisecenteret. Kontakten består dels i at spørge de enkelte, om de anonymt vil deltage i en undersøgelse og dels i at uddele undersøgelsesskemaer, indsamle de besvarede skemaer og returnere dem til mig. I forespørgslen konkretiser jeg min hypotese og beskriver undersøgelsesmetoden, samt meddeler, at jeg tillader mig telefonisk at ulejlige dem igen desangående indenfor kort tid.

Ved først at spørge skriftligt kan jeg sikre mig, at de enkelte familie- og krisecentre får mulighed for at overveje, om de ønsker at medvirke eller ej. Desuden finder jeg det vigtigt at præsentere mig selv og mit ærinde helt konkret for at undgå, at min henvendelse blev opfattet som kontroversiel over for kvinder, der opholder sig på krisecenter eller over for den arbejdsindsats, som krisecentrenes personale yder.

Efter telefonisk kontakt til de 41 familie- og kvindekrisecentre er der 32, der stiller sig til rådighed og alle med en medarbejder, som vil fungere som kontaktperson. En krisehjemsleder sagde, at hun havde læst min henvendelse med al den mistro, hun kunne mobillisere, men fandt at det var en spændende problemstilling, jeg ville tage op til belysning i mit speciale. En anden leder sagde, at den antagelse, som jeg beskriver i min henvendelse, i mange tilfælde er meningsfuld i forhold til de erfaringer, som de havde gjort i deres rådgivning.

Fra 3 krisecentre er tilbagemeldingen, at de af forskellige praktiske årsager for nærværende er i en situation, der umuliggør deltagelse i undersøgelsen. To centre fungerer som frivillige kriserådgivninger, hvor koordinator ikke mener at have samme tætte kontakt til klienterne, som krisehjem har og derfor ikke vil formidle kontakt. Ét krisecenter har slet ingen kvinder boende og hos et andet skønner man, at kvinderne generelt er for dårlige til at kunne deltage.

Kun 2 krisecentre afviser helt at medvirke med den begrundelse, at en undersøgelse af personligheden hos ofre for hustruvold ville stigmatisere kvinderne i retning af, at de er en gruppe personer, som generelt er dårligt fungerede. En af de daglige ledere mener, at hun ville være istand til at påvirke undersøgelsens resultat i den retning ved at udvælge de dårligst fungerende hustruvoldsofre som deltagere i undersøgelsen.

Undersøgelsesproceduren

126 undersøgelsesskemaer, vedhæftet instruktion og kuvert for at sikre anonym deltagelse, bliver sendt ud, fordelt efter aftale med de enkelte kontaktpersoner på 32 krisecentre rundt om i Danmark. Muligheden for, at kun en enkelt eller slet ingen af ofrene ønsker at deltage i undersøgelsen på det tidspunkt, hvor undersøgelseskemaerne bliver sendt ud, er potentielt tilstede, da jeg i telefonkontakten er blevet bekendtgjort med, at disse kvinders situation på forhånd er besværliggjort og at en deltagelse vil kræve meget af dem. En anden mulighed er, at krisecentrenes beboere indenfor samme tidsrum hovedsagelig er af udenlandsk herkomst, som måske ikke har mulighed for at besvare et undersøgelsesskema, der er på dansk. Derfor satte jeg en tidshorisont på 2 måneder til at få besvarede skemaer retur.

Indenfor den fastsatte tidsramme har jeg modtaget 44 besvarede undersøgelsesskemaer fra 17 krisecentre. I et forsøg på at få flere besvarede undersøgelsesskemaer, telefonerede jeg igen til kontaktpersonerne, denne gang til de resterende 16 krisecentre, med henblik på at få formidlet fornyet kontakt til hustruvoldsofrene. Indenfor en ny tidsramme på yderligere 2 måneder, modtog jeg ekstra 10 besvarede undersøgelsesskemaer fra 5 krisehjem.

Hele proceduren fra rekrutteringen til undersøgelsesskemaerne er returneret tager ca. 4 måneder. I alt modtager jeg 54 besvarede undersøgelsesskemaer fra 22 krisecentre fordelt med 25 fra Jylland, 3 fra Fyn, 23 fra Sjælland, heraf 10 fra Storkøbenhavn og 3 fra Bornholm. Den yngste deltager i undersøgelsen er 18 år og den ældste er 63 år og de voldelige ægteskaber/samliv som ofrene har levet i, spænder lige fra 1 måned til 15½ år.