2. Undersøgelser af "Hustruvold" og "Personlighed"

Systemisk teori

For at få nærmere kendskab til, hvilke aspekter af emnet "Hustruvold" i kombination med begrebet "Personlighed", der er forsket i, søgte jeg i databasen "PsychInfo" og i "Eric". Denne søgeproces i den psykologiske faglitteratur vedrørende emnet "Wife Abuse" og "Wife Assault" viste sig for en stor dels vedkommende at omhandle familievold (f.eks. i Straus, Gelles & Steinmetz, 1980). Definitionen af "Wife Abuse" og "Wife Assault" er ofte indordnet i kategorier som "Spouse Abuse", "Domestic Assault of Women" og "Partner Violence". Tilgangen er for størstedelens vedkommende system-teoretisk funderet, hvor der ikke fokuseres på den enkelte kvindes personlighed eller på volden, men på den kontekst og de sammenhænge, hun indgår i.

Indenfor systemisk teori betragtes familien som et system, hvor udgangspunktet er, at alle familiens medlemmer spiller en bestemt rolle i systemet (Boscolo, Cecchin, Hoffmann & Penn, 1991). Det betyder, at det er familiemedlemmernes indbyrdes relationer, som binder dem sammen i et mønster, hvori problemet (volden) befinder sig, snarere end det er den enkeltes ansvar for, at problemet er opstået. Den systemiske teoris vægten af denne gensidige ansvarlighed (cirkulære kausalitet) bliver i dette tilfælde problematisk, fordi hustruvold hermed er indlejret i systemet og opstået på grund af dysfunktionelle samlivsmønstre. Hustruvold er således alles problem og alles ansvar og ikke kun forårsaget af ægtemanden eller afhængig af individuelle personlighedsmønstre.

Denne synsvinkel bevirker, at det i systemisk teori og tænkning er vanskeligt at fokusere på begreberne magt, vold, misbrug og offer som lineære fænomener med en direkte forklaring af årsag- virkning, fordi der reelt ikke optræder lineære fænomener i systemisk teori (Dell, 1989, p. 2). Det er et grundlæggende udgangspunkt inden for systemisk tænkning, at der ikke findes en objektiv virkelighed udenfor systemet, virkeligheden ses som en social konstruktion, skabt af mennesker, der interagerer og kommunikerer med hinanden gennem sproget (Jones, 1996, p.44). Den systemiske tilgang til hustruvold opererer derfor heller ikke med et decideret personlighedsbegreb.

Feministisk og sociologisk perspektiv

En anden tilgang vedrørende emnet "Wife Abuse" og "Wife Assault" er indordnet i kategorier som "Battered Woman", "Assulted Wife" og "Female Victims" og er feministisk (Herman, 1995; Walker, 1979) og sociologisk inspireret (Koss, Goodman, Brown, Fritzgerald, Keita & Russo, 1994; Asland, 1992). Udgangspunktet her er, at kvinden patologiseres som et svagt og hjælpeløst offer på grund af en fysisk stærk, voldelig partner og på grund af den kønsdiskrimination, der eksisterer i samfundet. Samtidig er der en generel tendens til at kriminalisere manden, fordi han agerer, som han gør.

Det er ikke hensigtsmæssigt udelukkende at betragte hustruvold som et resultat af en maskulin dominans, hvor vold er midlet. For ved at vægte det sociokulturelle aspekt heri, afskærer mange radikale feminister sig fra at undersøge mulige personlighedsmæssige årsager til hustruvolden og fritager på denne måde helt kvinderne for eget ansvar og medansvar i et ægteskab/samliv med en voldelig partner.

Den fremherskende antagelse om, at enhver kvinde kan blive et offer for hustruvold og være ude af stand til at flytte/flygte fra sin voldsmand, fordi hun indfanges i en tilstand af hjælpeløshed, er udtrykt i "The Battered Woman Syndrome" (Walker 1979, 2000). Forestillingen om, at ofre for hustruvold udvikler et mishandlingssyndrom afhænger dermed ikke af personligheden eller af den situationsbestemte kontekst, men forstås som en almen menneskelig eller måske nærmere betegnet, en kvindelig tilbøjelighed.

Konklusionen på ovenstående afsnit er, at systemisk teori samt feministiskog sociologisk forståelse af emnet "hustruvold", synes at have nogen definitionsvanskeligheder og bidrager derfor ikke til en større forståelse af emnet "Wife Abuse". Yderligere litteratursøgning på emnet "Wife Abuse" og "Wife Assault" blev derfor kombineret med "Personality" og "Personality Disorders"

Voldsudøverens personlighed

"Wife Abuse" og "Wife Assault" kombineret med begrebet "Personality" og "Personality Disorders" viste sig for en stor dels vedkommende at omhandle undersøgelser af mænd, der øver vold mod deres koner/samlevere. Resultater fra disse undersøgelser (Dutton, 1994; Dutton & Paudi, 1993; Dutton, Starzomski & Ryan,1996; Dutton & Haring, 1999; Hamberger & Hastings, 1986) indikerer en højere forekomst af psykopatologi blandt hustrumishandlende mænd end blandt mænd, som ikke er voldelige overfor deres partnere. Hovedparten af undersøgelsesdeltagerne udviser personlighedsforstyrrelser, som relaterer sig til skizoid/borderline, narcissistisk/antisocial og dependent/tvangspræget personlighedstyper.

Dutton (1995) har fundet, at mænd, som scorer højt på borderline personlighedsstrukturen (BPO), oplever vrede som en uundgåelig konsekvens ved intim tilknytning. Dutton (1995a; Dutton & Haring, 1999) kalder denne personlighedstype for "The Abusive Personality" og indikerer hermed, at nogle mænd er prædisponeret til aggressiv adfærd, som kan lede til udøvelse af intens og aversiv, fysisk og psykisk vold i deres intime forhold. Kærlighedsforholdet tjener disse mænd til at fastholde en ego-integritet, som er konstitueret af en varieret og skiftende opfattelse af selvet (Dutton, 1995, p.578).

Det går ud over intimiteten i forholdet til ægtemagen/partneren, når dette lunefulde selv kombineres med aggressive reaktioner og impulsive handlinger. Det kræver nemlig en stabil opfattelse af selvet at kunne indgå i nære relationer over tid og at kunne acceptere, at partneren har egne holdninger og behov (Kjølbye, 1998, p.4). Konsekvensen for disse personlighedsforstyrrede, voldelige ægtemænd og kærester er imidlertid, at den psykologiske behandlingsprognose er dårligere for dem end for voldelige ægtemænd, der ikke lider af en personlighedsforstyrrelse (Dutton, Brodnarchuk, Kropp, Hart & Ogloff, 1997).

Hustruvoldsofres personlighed

Tilsvarende er forskningen på kvindesiden noget begrænset, når det gælder emnet "Wife Abuse" og "Wife Assault" i kombination med begrebet "Personality" og "Personality Disorders". Nogle få undersøgelser viser, at der er fundet nogen sammenhænge mellem hustruvoldsofres personlighed og offerrollen.

En undersøgelse viser (Strauss, 1996), at der hos hustruvoldsofre, er en højere forekomst af personlighedsforstyrrelser på funktionsniveau med en borderline personlighedsstruktur, end der er blandt kvinder, som ikke længere er i et voldeligt samliv og blandt kvinder, der aldrig har været udsat for vold (Ibid. p.88). I denne undersøgelse scorer hustruvoldsofre højt på personlighedsmønstrene ængstelig/undvigende, dependent og Self Defeating Personality Disorder (SDPD) samt på borderline personlighedsforstyrrelse (Ibid.). Derudover viser undersøgelsen, at voldsramte kvinder har symptomer på angst, depression og undgåelsereaktion, der også er karakteristiske reaktioner ved Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD) (bid. p. 159). Disse fund støttes af Herman (1995, p.109), som mener, at voldsofre, der udsættes for gentagne traumatiske påvirkninger, udvikler en snigende, gradvis tiltagende form for PTSD, der på længere sigt og ubehandlet angriber og nedbryder personligheden.

I en anden undersøgelse af hustruvoldsofres personlighed i konstellation med indre og ydre faktorer, som kunne bidrage til offerrollen, definerer Lee-Hargrove (1995) "The Battered Woman Profile", som kvinder med paranoide, skizofrene og psykopatologiske karakterafvigelser. Undersøgelsesdeltagerne, 13 kvinder, som ikke længere er i et voldeligt forhold og 47 kvinder, som stadig er ofre for mandens vold, scorer i undersøgelsen højt på denne profil. Undersøgelsen (Ibid.) viser en negativ korrelation mellem "The Battered Woman Profile" og Self Defeating Personality Disorder (SDPD), men en positiv korrelation mellem "The Battered Woman Profile" og PTSD.

Konklusionen i begge disse undersøgelser indikerer en højere forekomst af personlighedsforstyrrelserne på niveau med en borderline personlighedspatologi blandt nuværende og tidligere hustruvoldsofre end blandt kvinder, som ikke har levet sammen med en voldelig mand. Resultaterne af disse undersøgelser er sammenfaldende med resultaterne fra undersøgelserne af voldelige ægtemænd, som er beskrevet i starten af dette afsnit. Spørgsmålet er nu, hvorvidt en kvinde, som danner par med en personlighedsforstyrret voldelig mand er prædisponeret for angst, hjælpeløshed og depression, eller om det kunne tænkes, at hendes symptomer er et resultat af volden. Det sidstenævnte mener Celani (1994) at kunne afkræfte.

Celani (1994) har med udgangspunkt i objektrelationsteori fundet empirisk belæg for, at mange kvinder samt nogle mænd er ubevidst tiltrukket af voldelige partnere på baggrund af, at de lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Den narcissistiske personlighedsforstyrrelse, mener Celani, er opstået som resultat af en traumatisk barndom med vold og svigt. Hermed mener han at kunne tilbagevise "The Battered Woman Syndrome", idet Walker (1979) antager, at næsten enhver kvinde kan blive et hjælpeløst offer for hustruvold. Walker mener, at selvom det ikke kan afvises, at offer og voldsudøver har nogle fælles personlighedsmønstre, så er det uvist, i hvilket omfang, det er deres forskellige roller, som fremkalder disse mønstre eller om det er bestemte mønstre i deres personlighed, som bevirker, at de søger hinanden (Ibid. p.41).

Sammenfatning

Min søgeproces i faglitteraturen vedrørende emnet "Hustruvold" i kombination med "Personlighed" udviste et begrænset antal undersøgelser. Sammenfattende viste nogle få undersøgelser sammenhænge mellem personlighedsforstyrrelser og rollen som offer for hustruvold. Fundene støtter imidlertid antagelserne bag min problemformulering om, at en følgevirkning af voldelige overgreb kan være forbundet med særlige personlighedsmønstre og at disse kan være betinget af en personlighedsforstyrrelse eller en psykopatologisk tilstand.

Lee-Hargrove (1995) og Strauss´s (1996) undersøgelsesresultater tolker jeg som liggende indenfor det psykopatologiske område. En personlighed kan udmærket være domineret af et borderline personlighedsmønster, uden at personen nødvendigvis manifesterer en adfærd, der vil kvalificere til selve diagnosen (Kernberg, 1984, i Czapkowski, 1999, p.6). Og Millon (1997) mener, at en narcissistisk personlighedsprototype udmærket kan leve hele livet i sin selvglæde og selvtilfredshed uden nødvendigvis at komme i langvarige psykiske vanskeligheder.

For eksempel er milde personlighedsforstyrrelser tilstande (Dahl, Eitinger, Malt & Retterstøl, 1995, p.412), hvor personen ind imellem føler sig besværet, kognitivt, emotionelt eller i interpersonelle relationer. Derfor finder jeg det interessant at undersøge, om personlighedsmønstre også kan have indflydelse på offerrollen, når disse ligger udenfor området af psykiatriske lidelser og nærmere indenfor området af psykologiske lidelser og problemer.

Interessant i den forbindelse er, at Karpatschof (1985) i en kvalitativ undersøgelse af hustruvoldsofre finder, at når der arbejdes ud fra en bevidstgørelsesproces (Ibid. p. 145), så hjælper langtidseffekten af et kombineret socialfagligt og pædagogisk samarbejde ofrene under opholdet i Dannerboligerne. Denne proces tager udgangspunkt i en generel personlighedsmæssig model, som er en kønsspecifik konflikt mellem svaghed og styrke. Til støtte for Celani (1994), hvis antagelse er, at nogle kvinder er ubevidst tiltrukket af voldelige partnere på grund af en personlighedsforstyrrelse, så medvirker modellen til en ændret bevidsthed og ny erkendelse af egen adfærd, men ændrer øjensynlig ikke emotionerne overfor den voldelige mand, idet mange af de voldsramte kvinder efterfølgende vender tilbage til voldsudøveren (Christensen, 1984, p.43).

Dette ser jeg som en støtte til min hypotese om, at mønstre i ofrenes personlighed kan medvirke til, at de påtager sig offerrollen og fastholdes i det voldelige forhold. Når flere af hustruvoldsofrene under opholdet i Dannerboligerne kan arbejde sig ud af en indre personlighedsmæssig konflikt mellem svaghed og styrke, så kan det skyldes, at de bevidstgøres om netop de fælles personlighedsmønstre, som afviger fra normen og som ind imellem hæmmer deres adfærd, med hensyn til afhængighed (af en stærkere person), mindreværdsfølelse og manglende selvværd (angst for at leve et selvstændigt liv).

Med disse overvejelser in mente vil jeg i det følgende forsøge at definere begrebet "Hustruvold", med udgangspunkt i min søgeproces i den psykologiske faglitteratur, hvor flere kategoriseringer af begrebet har vist sig at skabe uklarhed om dette emne. For at forskningen indenfor emnet kan opnå brugbare resultater er det nødvendigt med en klar definition af, hvad hustruvold er. Herefter vil jeg belyse nogle generelle implikationer for ofre for hustruvold, i hvilke deres personlighed synes at være præget af stor afhængighed til ægtemanden/partneren.